Instruktørkursus for Hjemmeværnet

I weekenderne 24.-26. JAN og 7.-9. FEB har jeg været i Aalborg, for at hjælpe med at uddanne Hjemmeværnet (HJV) på deres instruktøruddannelse. Det har været en udfordring, da jeg normalt er vant til at arbejde med soldater, som kommer med en anden baggrund. Jeg fik tildelt en gruppe, som jeg skulle arbejde med. Kort fortalt, så planlægger de lektioner, gennemfører den og så skal jeg styre feedbackseancen og træningen af dem.
Jeg fik en gruppe med 5 særdeles usikre mænd, som ikke brød sig om stå i spotlightet. Efter deres første gennemførelse kom de selv frem til, at de slet ikke var så ringe som de troede. Der efter tog deres udvikling fart! Det er jeg ret stolt af :o) Det endte faktisk med, at jeg sendte 5 mand tilbage til HJV, som var blevet helt bidt af at undervise og som gerne ville have ekstra læsestof, så de kunne dygtiggøre sig yderligere..!

På anden weekend fik jeg mulighed for at snakke en lille smule "digitale teknologier" med dem. Min oplevelse af dette var, at de på ingen måde blev skræmt af tanken. HJV har, historisk set, altid benyttet sig af brevskole, så fjernundervisning er ikke ukendt for dem. Til denne uddannelse havde de brugt IceCore (LMS) til den teoretiske del af kurset.
De blev især tændt på www.prezi.com og www.todaysmeet.com. Der udover viste de mig en som de arbejdede med, nemlig www.socrative.com. En site der bla. kan anvendes til små hurtige quizzer osv. Jeg har siddet og leget lidt med den og det ser ud til at være noget der er særdeles brugbart. Jeg har lagt linket ud på BB, under eksterne links.

Jeg har endelig fået taget mig sammen (læs: fået tid til) til at få læst i vores bog. Jeg må indrømme, at jeg faktisk synes det er ret spændende..!

2 kommentarer:

  1. Hej LL
    Det lyder spændende- socrative men dog det hage at programmet er på engelsk. Jeg er overbevist om at ældre undervisere måske vil være lidt afvisende overfor programmet, med mindre man kan finde noget i en dansk udgave ??.
    Programmet minder lidt om den anvendelse af klikkere i undervisninger som bl.a. MP skolen i Ålborg har eksperimenteret med. Der var der som jeg også forstod det mulighed for spørgsmål hen af vejen indbygget i bl.a. PPT med mulighed for at give individuelle svar med de udleverede klikkere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan du have ret i. Skal lige have undersøgt nærmere om det ikke findes på dansk. De anvender det jo trods alt i HJV - og det er jo ikke alle medlemmer der er af nyere dato... :o)

      Slet